Historie

Skivholme Forsamlingshus

Fra 1904 og til 1942 var der ikke et separat forsamlingshus i Skivholme, men det var en del af ejendommen på Skivholmevej 81 (tidl. Borumvej 6), som også var der hvor byens lokale smed boede. Huset på Skivholmevej 81 var ejet af de lokale bønder og smeden var forpagter af ejendommen. Som en del af lejeaftalen, var byens smed kontraktlig forpligtet til at drive forsamlingshus i salen i den østre ende af huset.

 

I 1942 ville smeden købe huset med smed-jen og ville samtidig løses fra den kontraktlige for-pligtelse om at være vært i forsamlingshuset. Forsamlingshusets medlemmerne besluttede da at købe et stykke jord og bygge et nyt forsamlingshus. Dette nye forsamlingshus blev bygget lige over for smedjen og der ligger det den dag i dag.

 

I årene 1978-90 blev forsamlingshuset iso-leret og fik nyt tag, nye lofter, nyt køkken, nye vinduer, udvendige døre og nye toiletter. For at det sidste kunne lade sig gøre var det nødvendig at lave en tilbygning. Alt arbejde er udført af de respektive bestyrelser med hjælp fra medlemmerne.

 

I 1992 købte Forsamlingshuset noget jord bag huset som bliver brugt til parkering for husets gæster.

Den resterende del af den jord forsamlings-huset ejer i dag, blev købt i 1999 og der er lavet legeplads og grønt område med borde-bænkesæt, petanquebane, sandkasse, boldbane og bålplads så hele området står som et rekreativt område som alle medlemmerne kan bruge.

 

I 2006 fik forsamlingshuset installeret nyt termostatstyret varmeanlæg, så der altid er behageligt i huset og køkkenet fik nyt moderne komfur, så huset også indvendigt fremstår som et moderne og velholdt forsamlingshus.

 

I 2014-15 fik forsamlingshuset nyt industri gaskomfur og 2 indstiksovne med plads til 5 plader i hver.

 

I 2015 blev der lagt ny belægning foran huset med støtte fra Skanderborg kommunes skønpulje

 

I 2017 bygges der terrasse bag huset, hvorved huset får bedre adgang for kørestole og gangbesværede.